Det er hvad der sker...

Når man flår den fine ranke af juletræet, hmm hvad skal jeg gøre ved den, hmm... tomme gene, jo der hænger vi dem lige, så  den ikke bliver viklet helt ind. Hvad sker der, vi glemmer dem og de hænger der stadig selv om de egentlig skulle ha været pakket ned. Den lille filtkugle ranke har nu fået lov til at blive hængende. De små farverige kugle kan man da kun blive glad af at se på. Og ubevist et tegn på at man ikke bliver et dårligere menneske af nullermænd i hjørnerne, og andre uperfektheder:)

Og ja de hænger ganske rigtigt ikke helt perfekt, men hvem definere også hvad det perfekt er, og hvorfor er det egentlig det vi stræber efter det.

Lige linjer, symmetri, ro, renlighed og ordten...ja det lyder jo dejligt. Hvis man ikke havde andet at se til, ville der sikkert også være mere ordten. Men med familie, job, og firma ved siden af så er der nok at se til:)

Måske skulle man blive bedre til at klappe sig selv på skulderen over de ting man når, og nyde det. I stedet for at banke sig selv oven i hovdet med dårlig samvittighed over det man IKKE når..

Så damer, klap jer selv på skulderen, og slip tøjlerne:)